En duft af Portugal
Som lille uafhængigt pladeselskab er Exlibris konstant på udkig efter samarbejdspartnere, der arbejder i samme område af pladeindustrien, som vi selv gør: Det originale og oprindelige – og altid med et vågent øje for nye talenter og nye strømninger i både tekst og musik.
I Portugal har vi fundet endnu en samarbejdspartner. HM Musica-“Roots and Passion”. Her igennem kan vi bringe noget af det mest kvalitetsbetonede portugisiske musik til Danmark.
Det uafhængige pladeselskab blev grundlagt i 1997 af den portugisiske fadosanger Helder Moutinho. Formålet var at promovere den traditionelle og dybt rodfæstede portugisiske musik og den såkaldte verdensmusik, som den folder sig ud i de frodige portugisiske musikkredse.
Uanset hvilken genre bliver selskabets produktioner valgt ud fra, om der er kvalitet og passion til stede, ligesom selskabet har en ambition om at blive anerkendt for kvaliteten af den musik, de sender ud i verden, og for den passion, som den gør det med.
Læs mere på www.exlibris.dk
Foreløbigt har vi følgende HM Musica produktioner i distribution:
A Flor da Pele
Med sin klare stemme bringer Fado-sangeren Joana Amendoeira traditionen fra Alfamas gader ind i det 21. århundrede

Joana Amendoeira - A Flor da Pele
hm001cd
Aloelela
Yami er både musiker, sanger og fortolker og han er både afrikaner og portugiser. I et ufatteligt let udtryk samles alle musikalske tråde i denne ene mand. Afrika og Europa. Jazz og pop.
Yami – Aloelela
hm006cd
Nas Veias de Uma Guitarra
Det store unge portugisiske guitarratalent Ricardo Parreira debuterer med et album, der er en hyldest til viola-spilleren Fernando Alvim. Musikeren, der gennem mere end 20 år akkompagnerede guitarra-mester Carlos Paredes.
Ricardo Parreira - Nas Veias de Uma Guitarra
hm002cd
Lus
Det er verdensmusik af bedste (sydamerikanske) skuffe, når Nancy Vieira, fra den tidligere portugisiske øgruppe, Kap Verde, og hendes fine musikere fortolker musik af Teófile Chantre, Jon Luz, Princezito og Vadú.

Nancy Vieira – Lus
hm004cd
Convexo
Sangeren Jacinta, pianisten Rui Caetano og percussionisten Bruno Pedreso fremfører musik af faderen til den portugisiske pop og rock, Zeca Afonso (d. 1987). En lejlighed til at snuse til noget af Portugals bedste og meget lyttevenlige nutidsjazz.
Jacinta – Convexo
hm005cd
À Espera de Armandinho
Gennem flere år har Pedro Jóia været en del af det frodige brasilianske musikmiljø. Nu er han atter tilbage i Portugal og guitaristens nyeste album indeholder en lang række numre af Armandinho (d. 1946), en stor figur i det portugisiske fado guitarspil.
Pedro Jóia - À Espera de Armandinho
hm003cd