AZORERNE
|
Denne øgruppe midt i Atlanterhavet betegnes af nogle – ikke uden grund – som resterne af det sagnomspundne Atlantis.
De imponerende blå, hvide og røde hortensiahegn, der omkranser marker og veje er sammen med et utal af forskellige blomster og mange forskellige afgrøder et overvældende syn for den rejsende.
På Sao Miguel finder du f.eks. Europas eneste the-plantager, herudover dyrkes der bananer, ananas, tobak, appelsiner, citrus m.m.
|

|
De udslukte og tilvoksede vulkaner er med deres søer og kæmpemæssige kratere helt specielle naturoplevelser – giv dig tid til at sidde på toppen af et vulkankrater og nyde naturen og stilheden kun brudt af fuglenes liflige kvidren.
Øernes vulkanske oprindelse kombineret med deres placering midt i Golfstrømmen, gør at der er grønt og frodigt hele året rundt.
Et ophold på disse øer giver dig naturoplevelser, som du ikke finder mange andre steder i verden. Samtidig går livet sin rolige men effektive gang på øerne. Vores stress og jag er endnu ikke nået ud i Atlanten – så du er grøn i øjnene og langt ned sjælen, afslappet
|

|
og ladet med ny energi når du vender tilbage til dagligdagen i Danevang.
Den bedste periode at besøge øerne er fra slutningen af marts til midten af oktober. Vintermånederne – specielt januar og februar –
kan være præget af storme og heldagsregn.
Det er nemt at rejse på egen hånd, da der er mange små pensionater og private indkvarteringsmuligheder. Vi anbefaler dog at foretage opholdsreservationer hjemmefra i august måned, da det er portugisernes egen feriemåned.
|
|