PORTUGAL                     MADEIRA                     AZORERNE                     GRÆKENLAND                     KAP VERDE

Funchal

 

På den sydøstlige kyst ligger øens hovedby Funchal - knap 60.000 indbyggere i selve byen og med oplandet ca. 130.000 indbyggere. Funchal betyder fennikelbyen, idet området var dækket af fennikel da de første bosættere ankom. Flertallet af turister som besøger Madeira bor i Funchal. Men det er heldigvis ikke ensbetydende med at man bliver overfaldet af "turisthajer", undtagen ved marina’en hvor tjenerne er umådeligt påtrængende - ellers går dagliglivet sin vante gang.
Byen er smukt placeret ned af bjergskråningerne som omkranser bugten - nærmest som et kæmpe amfiteater - og byder på et utal af seværdigheder. Det hele opleves bedst på gåben eller ved hjælp af taxier. Trafikken er tæt, der er et mylder af ensrettede gader og parkering er ikke nemt.

 
Museu Cristovão Columbo er et interessant museum om Columbus. Den botaniske have Jardim Botânico har planter fra hele verden og præsenterer tillige en afdeling med endemiske planter fra Madeira. Funchals domkirke - Sé - er opført omkring årskiftet 1400/1500, meget enkel at se på udefra, men flot indvendig. Den gamle toldbod Alfândega Antiga, opført i starten af 1500-tallet, huser i dag det regionale parlament. Fortet Fortaleza Palácio de São Lourenço blev opført i starten af 1500-tallet som værn mod pirater. Ynder du Madeiravin, er et besøg på Museu da Madeira Wine Association absolut tiden værd, her kan du se hvordan vinproduktionen er foregået gennem tiden. Museu de Arte Sacra har en pragtfuld samling af portugisisk og flamsk kunst fra 1400 til 1600-tallet. Quinta das Cruzes er et museum, som udstiller malerier, azulejos, antikke møbler mv. På Museu Photographia Vicente findes fotosamlinger, som illusterer livet på Madeira fra midten af 1800- til slutningen af 1900-tallet. Mercado dos Lavradores er en markedshal med alskens forskellige varer: blomster, frugter, grøntsager, krydderier, souvenirs mv. - en fryd for øjet og lugtesansen. I en særskilt afdeling findes fiskemarkedet med fisk i alle afskygninger og størrelser, bl.a. nationalfisken Espada Preta.
Museu Municipal er ikke et bymuseum som navnet antyder, derimod er der udstillinger med forskellige dyr fra Madeira og omkringliggende øer, forsteninger og et mindre akvarium. Zona Velha er den gamle, historiske del af byen. Her er snævre stræder, gode restauranter og cafeer.
 
Vil man bade i Funchal (bortset fra hotellets swimmingpool) er der to lido’er. Den største - Lido Gorgulho - ligger i den vestlige del af byen med alt hvad der hører til et offentligt bade anlæg. I den østlige del ligger den mindre Lido Barreirinha ved Zona Velha. Begge steder er der desuden mulighed for at bade i havet.
I den nordlige udkant af byen ligger Monte med nogle flotte parker. Det er herfra de kendte kurve-slæder glider ned af de brolagte gader til centrum af Funchal. Nordøst for byen ligger Blandys Gardens, et eldorado for blomster-elskere.
Ovennævnte er kun et mindre udpluk af de utallige seværdigheder, som findes i Funchal og omegn. For en fyldestgørende oversigt må du ty til nogle af de mange guides, som er udgivet om Madeira, f.eks. "Turen går til Madeira" af Nina Jalser (Politkens Rejsebøger).

 

<< Tilbage til omtaler.

Bemærk:

- at Svante Rejser ikke modtager betalings- eller kreditkort.

PORTUGAL:

Fly & Drive fra Porto til Lissabon, incl. fly, billeje og ophold:
14 nætter fra 7.500 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

São Miguel kombi, incl. fly, billeje og ophold:
10 nætter fra 7.400 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel & Terceira. Incl. fly, ophold og indenrigsbilletter:
12 nætter fra 8.000 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

MADEIRA KOMBI

3 nætter i Funchal + 4 nætter ude på øen, incl. billeje.
Fra 5.730 kr pr. pers.
Læs mere HER.

SAO TOMÉ & PRINCIPÉ

Som eneste rejsebureau i DK udbyder Svante Rejser individuelle rejser til disse to små øer i Guinea Golfen, beliggende på Ækvator vest for Afrika. 2 ugers rejse fra 23.700 kr pr. pers. Kontakt os for rejseforslag.

SVANTE REJSER
Farum
Tlf.: 3315 2525
Tirsdage & onsdage kl. 12-16
Epost: info@svante.dk

1987 - 2017
  30 år med individuelle kvalitetsrejser

PORTUGAL - MADEIRA
AZORERNE- GRÆKENLAND
CABO VERDE - SÃO TOMÉ

BANK MV.:
Andelskassen Oikos
Reg.nr.: 8418 Kontonr.: 892 000 1638
Rejsegarantifond nr. 2172
CVR 3247 8921