PORTUGAL                     MADEIRA                     AZORERNE                     KAP VERDE

SANTA MARIA

 

Areal:  98 km2 - lidt større end Ærø
Antal indbyggere: ca. 6.000
Hovedby: Vila do Porto, ca. 6.000 indbyggere

 


 


Øen menes at være den som blev opdaget først og bosat af portugiserne sidst i 1430`erne. I 1493 blev Vila do Porto officielt erklæret en by - den første i øgruppen. Det skyldtes Columbus og hans besætning, som havde aflagt ed på, at de ville afholde en messe det første sted de kunne gå i land, efter at have overlevet en voldsom storm på Atlanterhavet - og det blev Santa Maria.
Øen er ca. 18 km lang og 10 km bred og er den eneste med sedimentære aflejringer, hvori man kan finde fossiler mv. Ler sejles herfra til pottemagerne på Sao Miguel.

VILA DO PORTO
I byen finder du bl.a. resterne af den første guvenøbolig på Acorerne og fortet Sao Bras, bygget af spanierne i 1500-tallet til forsvar af byen.

RUNDT PÅ ØEN
I den lille landsby Anjos ligger kapellet, hvor Columbus og hans besætning afholdt deres messe. Kapellet blev opført i 1400-tallet, angiveligt som det første på Acorerne.
Ved Praia Formosa findes en af øens bedste strande, og der er desuden gode muligheder for wind-surfing. Baia de Sao Lourenco ligger smukt placeret ved bunden af en stor bakkeskråning med vinmarker på små terrasser hele vejen op ad skråningen. Her er ligeledes en god strand.
Læg mærke til de smukke huse på øen, f.eks. i Santa Barbara. Byggestilen er inspireret af den traditionelle stil fra hhv. Alentejo og Algarve i Portugal.
Flere steder rundt langs kysten er der flotte udsigter, bl.a. ved N. S. de Fatima, Lagoinhas og Espigao. Ca. midt på øen ligger det 590 m høje Pico Alto, hvorfra der er en flot udsigt over det meste af øen. Grotterne ved Pombas og Anjos kan besøges (dog kun med guide), de er hhv. 335 m og 120 m lange.

 

<< Tilbage til "Lidt om Azorerne..."

 

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel & Terceira. Incl. fly, ophold og indenrigs- billetter: 12 nætter fra 8.840 kr pr. pers. v. 2 pers. Læs mere HER.

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel, São Jorge, Pico og Faial. Incl. fly, ophold og indenrigsbillet. 16 nætter fra 10.100 kr pr. pers v. 2 pers. Læs mere HER.

 

MADEIRA KOMBI

3 nætter i Funchal + 4 nætter ude på øen, incl. billeje.
Fra 6.100 kr pr. pers.
Læs mere HER.