PORTUGAL                     MADEIRA                     AZORERNE                     GRÆKENLAND                     KAP VERDE

SÃO JORGE

 

Areal:  246 km2 - lidt større end Møn
Antal indbyggere: ca. 10.500
Hovedby: Velas, ca. 1.750 indbyggere
 



Øen er speciel pga. af sin cigarlignende facon, den er 56 km lang men kun 8 km bred. Opdagelsestidspunktet er ukendt, første gang man hører om den er i 1439, og de første bosættelser foregik i 1443 ved Topo. Øen har, lige som resten a øgruppen, været hærget af pirater i 1700-tallet. Fra 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet levede man af at dyrke appelsiner, vinproduktion og hvalfangst. Nu er de vigtigste erhverv kvægavl, fiskekonserves og mejerier. Der produceres bl.a. en smagfuld ost: Queijo São Jorge, som fås overalt i øgruppen.

 
VELAS
Hovedbyen ligger på øens nordvestlige hjørne. Fra havnen er der bådforbindelser til de andre øer i centralgruppen. Byen byder på en kirke fra 1400-tallet og et bytorv med en lille park, og hyggelige cafeer rundt om torvet. Lidt nord for Velas ligger et af Açorernes ældste mejerier, hvor man kan følge produktionen.

RUNDT PÅ ØEN
På øens vestlige spids ligger Sete Fontes, en dejlig skovpark med stier og søer. Længst mod vest ligger Ponta dos Rosais, hvorfra der er udsigt til skærerne Torrão de Açucar. Er det klart vejr skal udsigtspunktet Pico da Velha aflægges et besøg, herfra kan man se alle øerne i centralgruppen.
På nordkysten ligger Toledo, som navnet antyder, grundlagt af spanierne. Ved Fajã do Ouvidor er der et lille fiskerleje og bademuligheder. Fajã da Caldeira d. Santo Cristo er et naturreservat med en sø, hvor der - som det eneste sted på Açorerne - findes hjertemuslinger. Fra vejene der fører ned til de forskellige fajã`s på nordkysten, er der mange flotte udsigter til den barske kyst.
På øens højderyg ligger det højeste punkt: Pico da Esperança (ca. 900 m o.h.). Turen derop fører gennem et imponerende landskab med flotte udsigter ikke alene over São Jorge men også til naboøerne.
Landsbyen Topo ligger på øens østligste spids, her gik de første bosættere i land. Byen blev hårdt medtaget af et jordskælv i 1980, men er med tiden blevet genopbygget. Fra fyrtårnet helt ude på spidsen kan man se over til øen Ilhéu do Topo.
På sydkysten ligger bl. a. den flotte Fajã de São João. Her gror bla. figner og valnødder, derudover dyrker man appelsiner og ananas. Ved Fajã dos Vimes findes der vandfald og gamle træmøller. Calheta er øens næststørste by med fiskerihavn, ostemejerier og Museu de Sao Jorge. Museet giver et udmærket indblik i øens liv og historie. Der er bådforbindelser til Terceira, Pico og Faial.
I Manadas findes den interessante kirke Igreja de Santa Bárbara, bygget og udsmykket over en periode på ca. 250 år. I Urzelina findes et lille landbrugsmuseum og en offentlig swimmingpool.
 
 

Bemærk:

- at Svante Rejser ikke modtager betalings- eller kreditkort.

PORTUGAL:

Fly & Drive fra Porto til Lissabon, incl. fly, billeje og ophold:
14 nætter fra 7.630 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

São Miguel kombi, incl. fly, billeje og ophold:
10 nætter fra 7.400 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel & Terceira. Incl. fly, ophold og indenrigsbilletter:
12 nætter fra 8.000 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

MADEIRA KOMBI

3 nætter i Funchal + 4 nætter ude på øen, incl. billeje.
Fra 5.730 kr pr. pers.
Læs mere HER.

SAO TOMÉ & PRINCIPÉ

Som eneste rejsebureau i DK udbyder Svante Rejser individuelle rejser til disse to små øer i Guinea Golfen, beliggende på Ækvator vest for Afrika. 2 ugers rejse fra 23.700 kr pr. pers. Kontakt os for rejseforslag.

SVANTE REJSER
Farum
Tlf.: 3315 2525
Tirsdage & onsdage kl. 12-16
Epost: info@svante.dk

1987 - 2017
  30 år med individuelle kvalitetsrejser

PORTUGAL - MADEIRA
AZORERNE- GRÆKENLAND
CABO VERDE - SÃO TOMÉ

BANK MV.:
Andelskassen Oikos
Reg.nr.: 8418 Kontonr.: 892 000 1638
Rejsegarantifond nr. 2172
CVR 3247 8921