Areal: 447 km2 - ca. det dobbelte af Møn
Antal indbyggere: ca. 15.000
Hovedby: Madalena, ca. 2.100 indbyggere
De første bosættere kom til øen omkring 1460 og slog sig ned ved Lajes på øens sydkyst. Påbegyndelsen af landbrug var utroligt hårdt arbejde, da jordene først skulle ryddes for lavasten. Foruden almindelige afgrøder dyrkedes også vin.
Øens Verdelho-vin var kendt langt ud over Açorerne og Portugal, det var bl.a. den foretrukne vin ved hoffet hos de russiske zarer. Vinen blev produceret til slutningen af 1800-tallet, hvor forskellige sygdomme slog planterne ihjel. Der produceres dog stadig vin, men nu af andre druesorter.
Vinrankerne er placeret i små indelukker omkranset af lava-stengærde. Gærdene beskytter mod vinden og opsamler desuden varme i løbet af dagen, som efterfølgende afgives i løbet af natten.
I 1700-tallet startede hvalfangsten. På øen ses endnu "vigias" (udsigtsposter), hvorfra udkigsmænd med en god kikkert kunne se mange kilometer ud over havet. Når råbet "hval i sigte" lød og varslings-raketterne blev fyret af, smed mændene alt hvad de havde i hænderne og løb ned til havnen, og kvinderne ilede til med madkurve.
Derefter gik det for fulde sejl ud til hvalerne. Selve fangsten varede mange timer. Fra de små både blev hvalerne harpuneret, hvorefter de dykkede ned i dybet. I harpunerne var bundet 600 m lange reb, så bådene havde "en snor i hvalen". Når den dukkede op igen for at få ilt blev den harpuneret igen. Sådan fortsatte kampen indtil hvalen døde af udmattelse.
I Lajes på øens østkyst findes et hvalmuseum, hvor man får et godt indtryk af hvalfangernes barske arbejdsvilkår. I São Roque er det gamle hvalkogeri indrettet til museum, her kan man se hvorledes hvalen blev udnyttet.
Øen domineres af vulkanen Pico Pequeno med dens højde på 2.351 m. Vulkanen kan bestiges (kun med guide) og byder på en fantastisk panorama-udsigt over alle øerne i centralgruppen. Mange steder findes der lavahuler, f.eks. i Arcos do Cachorro hvor havet bruser gennem de imponerende lavaformationer.
Madalena er øens hovedby. Herfra er der daglige bådforbindelser til Horta på Faial, overfarten tager ca. en halv time. Undervejs passerer man de to små fugleøer "Ligge ned" og "Stå op". Sydøst for byen ligger de berømte "maroiços": små indelukker vendt mod solen, bygget af uanede mængder af lavasten, som de første bosættere møjsommeligt stablede op for at rydde jorden. Her blev den verdenskendte vin Verdelho dyrket.
På den nordvestlige del af øen ligger bl.a. den smukke naturpark Mistério de Santa Luzia. Videre mod øst ligger São Roque, som huser øens største havn. Herfra er der bådforbindelse til de andre øer i centralgruppen. På havnen ligger et gammelt hvalkogeri, som nu er indrettet til museum. I Santo Amaro ligger et lille skibsværft, som bygger fiskebåde af træ - en herlig duft af forarbejdet tømmer omgiver værftet.
Helt øst på sydkysten ligger den lille by Calheta de Nesquim. Fra den lille havn begyndte de første hvalfangerbåde med besætninger udelukkende fra Pico.
Videre mod vest ligger Lajes do Pico, Açorernes mest betydningsfulde hvalfangerhavn indtil slutningen af 1980`erne. Byen huser et hvalfangermuseum som absolut er et besøg værd. Udstillingen omfatter en hvalfangerbåd, fangstremedier, fotos m.v., samt forevisning af film om hvalfangerne. Herfra arrangerer organisationen Espasço Talassa hvalsafari, svømning blandt delfiner, mv.
