PORTUGAL                     MADEIRA                     AZORERNE                     GRÆKENLAND                     KAP VERDE

São Nicolau


Areal: 350 km2 - ca. som Mors
Antal indbyggere: ca. 17.000
Største byer: Ribeira Brava & Tarrafal

 

 

São Nicolau er fødestedet for cabverdianernes bevidsthed som et selvstændigt folk, pga. etableringen af et præsteseminarium og en skole med højere uddannelse. Det var på denne baggrund, at kolonimagten Portugal senere brugte cabverdianere som administratorer i kolonierne på det afrikanske kontinent. Amilcar Cabral`s far (se det historiske afsnit), blev uddannet som lærer på São Nicolau, og sønnen er det bedste eksempel på, hvad disse uddannelser har betydet for Cabo Verde.

De første bosættere på øen var familier fra Madeira sammen med deres slaver fra Guinea. Øen er næsten uberørt af udviklingen, her er en fredelig atmosfære og det er ikke mange turister, som finder frem til øen. Der er gode vandremuligheder, men kun bademulig ved øens havneby Tarrafal.

 

 

RIBEIRA BRAVA
Byen ligger sådan ca. midt på øen og er det bedste sted at opholde sig. Byen er beliggende på siderne af en ribeira, som til daglig bruges som ekstra vej gennem byen. Når regnen kommer bliver den til en brusende flod med en gul-brun farve pga. af den medfølgende jord. Ved byens centrale torv ligger en flot katedral. Der er enkelte restauranter i byen. Man arbejder på at gøre det tidligere seminarium til museum.

 
TARRAFAL
Fungerer som øens havn, men der er ikke meget at se. Her er en fabrik som producerer tun på dåse, spørg ved porten om du må kigge ind. Umiddelbart nord for ligger den bedste strand på øen, Praia Frances. Vil du besøge byen skal du tage af sted tidligt om morgenen, så du er sikker på at kunne få en aluguer tilbage til Ribeira Brava.
 
RUNDT PÅ ØEN
Aluguers forbinder byerne på øen. Vil du besøge de mere ensomt beliggende byer, skal du sikre dig, at der er transport tilbage. Den østlige del mod Juncalinho er brun og bar og uden megen vegetation. Lidt uden for byen ligger en lille lagoa - en naturlig swimmingpool, spørg de lokale om vej. Fra Juncalinho kan fortsættes mod Carriçal, det kræver dog en aftale med en aluguer når du skal retur.

 

 

Preguiça kan nås med aluguers fra Ribeira Brava. Det var her de første bosættere slog sig ned, men de blev ofte plyndret af pirater. Selvom man byggede et lille fort (omridset og kanonerne kan ses endnu) fortsatte piraternes hærgen og til sidst flyttede man ind på øen til Ribeira Brava. Der er to statuer til minde om Pedro Alvarez Cabral, som gjorde stop her i år 1500 på vej til at opdage Mexico.


Området omkring Fajã de Baixo og Fajã de Cima er meget frodigt takket været kunstvanding - et anlæg etableret med støtte fra franske kooperativer. Her dyrkes majs, bananer, papaya mv. i tilstrækkelige mængder til at eksportere til de andre øer.


Med udgangspunkt i Ribeira Brava er der gode vandremuligheder. Med en god guide (se praktiske informationer) og et kort kan de gøres på egen hånd. Det er dog muligt at hyre lokale guider i Ribeira Grande - spørg på rådhuset.

Ribeira da Prata ligger på nordkysten. En lille by som mestendels besøges pga. af Rocha Scribida. En klippe hvorpå der findes nogle mørke streger, som nogle mener er skrifter fra tider langt før portugiserne kom til Cabo Verde. Der er dog stor videnskabelig uenighed, om dette er korrekt.

 

<< Tilbage til "Om Kap Verde".

Bemærk:

- at Svante Rejser ikke modtager betalings- eller kreditkort.

PORTUGAL:

Fly & Drive fra Porto til Lissabon, incl. fly, billeje og ophold:
14 nætter fra 7.630 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

São Miguel kombi, incl. fly, billeje og ophold:
10 nætter fra 7.400 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel & Terceira. Incl. fly, ophold og indenrigsbilletter:
12 nætter fra 8.000 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

MADEIRA KOMBI

3 nætter i Funchal + 4 nætter ude på øen, incl. billeje.
Fra 5.730 kr pr. pers.
Læs mere HER.

SAO TOMÉ & PRINCIPÉ

Som eneste rejsebureau i DK udbyder Svante Rejser individuelle rejser til disse to små øer i Guinea Golfen, beliggende på Ækvator vest for Afrika. 2 ugers rejse fra 23.700 kr pr. pers. Kontakt os for rejseforslag.

SVANTE REJSER
Farum
Tlf.: 3315 2525
Tirsdage & onsdage kl. 12-16
Epost: info@svante.dk

1987 - 2017
  30 år med individuelle kvalitetsrejser

PORTUGAL - MADEIRA
AZORERNE- GRÆKENLAND
CABO VERDE - SÃO TOMÉ

BANK MV.:
Andelskassen Oikos
Reg.nr.: 8418 Kontonr.: 892 000 1638
Rejsegarantifond nr. 2172
CVR 3247 8921