PORTUGAL                     MADEIRA                     AZORERNE                     GRÆKENLAND                     KAP VERDE

Santo Antão


Areal: 780 km2 - ca. dobbelte af Mors
Antal indbyggere: ca. 46.000
Største byer: Ribeira Grande & Porto Novo

 


Båden fra São Vicente lægger til i Porto Novo, og aluguer`s til Ribeira Grande, Ponta do Sol, m.fl. holder klar på kajen. Porto Novo er ikke så spændende og landskabet på denne del af øen er goldt. Man skal over på nordsiden til enten Ribeira Grande, Ponta do Sol eller Paul, hvor der er et anderledes spændende landskab. Allerede på turen derover kan man opleve forandringen. På vej op til og ved passet Pico da Cruz (1.585 m) og det gamle krater Cova, er omgivelserne allerede grønne. 
Her dyrkes majs, grøntsager, mv. på alle mulige og umulige steder. Vejen ned til nordkysten bugter sig ud og ind mellem bjergtoppene, og sine steder kigger man direkte ned i dalene fra vejkanten. Nordkysten er præget af store ribeira`s, som giver excellente muligheder for at vandre. Man kan arrangere turene på egen hånd ved hjælp af en god guidebog (se under praktiske oplysninger) og et kort. Guided vandreture kan købes på stedet eller arrangeres hjemmefra.
På Santo Antão produceres øernes bedste brændevin (grogue), lavet af sukkerrør. Smag den med varsomhed - det er som regel stærke sager. En sødet variant kaldes punch.


 

RIBEIRA GRANDE
Byen kaldes også Povoacao og ligger på nordkysten klemt inde mellem to ribeira`s: Ribeira Grande og Ribeira da Torre. Der findes pt. ikke nogle hoteller, kun små pensionater. Byen er et godt udgangspunkt for vandreture. Der er spisesteder, barer, diskotek og bank i byen. Den danske organisation “Børnefonden" startede deres første projekter på Santo Antao. Aktiviteterne er nu koncentreret på Santiago.
Har du ikke et sponsorbarn allerede, kan vi varmt anbefale "Børnefonden": Vi har med egne øjne oplevet, at der bliver udført et probert, værdifuldt og ærligt stykke arbejde.

 

PONTA DO SOL
Ligger på en lille halvø og har derfor et frisk pust fra havet. Foruden øens lufthavn (som dog ikke benyttes mere) er der spisesteder, hotel og små pensionater i byen.

 


RUNDT PÅ ØEN
De mest spændende steder på øen er på den nordøstlige kyst, men deciderede rundture kan man ikke foretage. Bor man i Ponta do Sol eller Ribeira Grande kan man tage aluguer`s langs kysten til de forskellige ribeira`s og vandre op eller ned ad disse. Husk at undersøge hvornår aluguer`s kører tilbage igen, for ikke at strande når du skal hjem. Alternativt kan du lave en aftale om at blive afhentet. Vandremulighederne er øens væsentligste attraktion. Via de lokale stier føres man gennem flotte dale og landskaber, forbi små marker og gennem landsbyer. Strandene på øen er svært tilgængelige og der er ikke det store byliv på øen.

 

TUR FRA SÃO VICENTE
Er du ikke interesseret i at vandre kan vi anbefale en dagstur fra Sao Vicente. På turen får du et udmærket indtryk af øens flotte landskab.
Turen starter fra Porto Novo op over øen, med stop ved Pico da Cruz, videre ned til Ribeira Grande, langs kysten til byen Paul, op gennem Ribeira do Paul, frokost i Ponta do Sol, og (hvis det kan nås) et smut til Fontainhas, inden der returneres til Porto Novo og båden til Sao Vicente. Transfer fra hotel på Sao Vicente til/fra færgen er inkluderet i turen.

 

<< Tilbage til "Om Kap Verde".

 

Bemærk:

- at Svante Rejser ikke modtager betalings- eller kreditkort.

PORTUGAL:

Fly & Drive fra Porto til Lissabon, incl. fly, billeje og ophold:
14 nætter fra 7.500 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

São Miguel kombi, incl. fly, billeje og ophold:
10 nætter fra 7.400 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel & Terceira. Incl. fly, ophold og indenrigsbilletter:
12 nætter fra 8.000 kr pr. pers. v. 2 pers.
Læs mere HER.

MADEIRA KOMBI

3 nætter i Funchal + 4 nætter ude på øen, incl. billeje.
Fra 5.730 kr pr. pers.
Læs mere HER.

SAO TOMÉ & PRINCIPÉ

Som eneste rejsebureau i DK udbyder Svante Rejser individuelle rejser til disse to små øer i Guinea Golfen, beliggende på Ækvator vest for Afrika. 2 ugers rejse fra 23.700 kr pr. pers. Kontakt os for rejseforslag.

SVANTE REJSER
Farum
Tlf.: 3315 2525
Tirsdage & onsdage kl. 12-16
Epost: info@svante.dk

1987 - 2017
  30 år med individuelle kvalitetsrejser

PORTUGAL - MADEIRA
AZORERNE- GRÆKENLAND
CABO VERDE - SÃO TOMÉ

BANK MV.:
Andelskassen Oikos
Reg.nr.: 8418 Kontonr.: 892 000 1638
Rejsegarantifond nr. 2172
CVR 3247 8921