(Klik på kort for større format)
Vandreferie på hhv. Santa Maria og São Miguel. Turene er lette og har en varighed af 3 til 5 timer.Transfer til/fra opholdsstederne og i forbindelse med vandreturene er incl. i prisen.
Bemærk at det - afhængigt af ankomsttidspunkt til São Miguel - kan være nødvendigt med en overnatning i Ponta Delgada inden der fortsættes til Santa Maria (pris for overnatning ej indeholdt i turpris).
Dag 1:
Ankomst til São Miguel. Indenrigsbilletter og velkomstkuvert leveres af vores partner - "Melo Travel". Indenrigsfly til Santa Maria. Transfer til og indkvartering på Hotel Colombo.
![]() |
HOTEL COLOMBO**** |
![]() |
![]() |
![]() |
Beliggende et par km fra centrum af Vila do Porto. 85 værelser med aircondition, tv og sikkerhedsbox. Swimmingpool, fitness-center, bar og restaurant.
Dag 2:
Vandretur Pico - Anjos. Transfer til Pico Alto (587 m o.h.), herfra er der udsigt over hele øen og i godt vejr helt til São Miguel. Turen passerer bl.a. "Barreiro da Faneca" (den røde "ørken") og slutter i Anjos, hvor man kan få sig en dukkert i klippepoolen. Transfer til Hotel Colombo.
Dag 3:
Dagens tur starter og slutter i Santa Bárbara. Undervejs passerer man nogle vindmølle-ruiner og stenbruddet som leverede byggesten til øens huse. Undervejs er der en flot udsigt over São Lourenço bugten og et 50 m højt vandfald. Transfer til/fra Santa Bárbara.
Dag 4:
Formiddagsturen begynder ved kirken i Santo Espírito og går via Maia til det gamle hvalkogeri i Ponta do Castelo. Undervejs komme man forbi vandfaldet Ribeira do Aveiro, Gonçalo Velho fyrtårnet og vinmarker mv.
Transfer til lufthavnen og indenrigsfly til São Miguel. Transfer til og indkvartering på Hotel Vila Nova i Ponta Delgada.
![]() |
HOTEL VILA NOVA*** |
![]() |
![]() |
![]() |
Roligt beliggende få min. gang fra centrum. 102 værelser med aircondition, TV og værdibox. Restaurant, bar og swimmingpool.
Dag 5:
En tur på og i krateret ved Sete Cidades. Turen byder på imponerende udsigter ikke alene til selve krateret men også til det blå Atlanterhav. Efter nedstigningen til Sete Cidades kan man vandre rundt om de 2 søer i kraterbunden. Transfer fra/til hotel.
Dag 6:
Dagens tur foregår ved søen Lagoa do Fogo, et område som kun kan besøges til fods. Gennem høje bakker og grønne dale i fred og ro, turen slutter ved en søstrand hvor der er mulighed for en svalende dukkert. Transfer fra/til hotel.
Dag 7:
En tur rundt om Furnas søen med de dampende svovlkilder. Det er her det kendte måltid "cozido" laves (dampkoges) ved at sænke gryder ned i den varme jord. Besøg på Furnas Research Center. Transfer fra/til hotel.
Dag 8:
Transfer til lufthavnen, fly til Danmark. Eller rejsen kan fortsættes til en eller flere af de andre øer.
Tur AZ 32: VANDREFERIE PÅ SANTA MARIA & SÃO MIGUEL |
|
Ankomst dato på Azorerne: |
DOBBELTVÆRELSE |
1/11-25/3 |
10.400 |
26/3-7/5 |
10.900 |
8/5-28/9 |
11.400 |
29/9-31/10 |
10.900 |
Pris incl.: fly til Azorerne, afgifter, tur som omtalt, ophold incl. morgenmad. |
|
Bemærk at flybillet er baseret på billigste aftalepris med flyselskabet. Der er kun et begrænset antal pladser til rådighed til denne pris. Bestil derfor din rejse i god tid. Er disse pladser udsolgt, kan vi naturligvis - mod tillæg - reservere andre pladser. |
|
Enkeltværelse, ekstra seng, børnepriser – på forespørgsel. |
<< Tilbage til "Individuelle vandreferier".
Bemærk at Svante Rejser tillægger 75 kr i administrationsgebyr pr. pers.
Forbehold for kursjusteringer, prisændringer og tillæg fra leverandører af flybilletter og landarrangementer, afgifter mv. pålagt af EU, Den danske Stat eller tredie land. Forbehold for tyrkfejl (vi læser nemlig selv karikatur). 01.20